Knarr


Introduktion

Formålet med denne trim-vejledning er at give dig som Knarr sejler en generel vejledning i trim og opsætning af din båd, samt den bedst mulig udnyttelse af dine nye North Knarr sejl. Denne trim-vejledning er udarbejdet af Theis Palm på basis af Tom Carlsens og Frank Berg’s mangeårige erfaringer i klassen.

Følg trim-vejledningen så nøjagtigt som muligt. Det vil dog altid være en god idé at eksperimentere på din egen båd, da mandskabets vægt, bådens balance, mastens beskaffenhed samt lokale forhold også vil have indflydelse på det optimale trim.

Mastetrim

1. Inden masten rejses skal topvanterne tage ud af sallingshornenes ende beslag og føres ind langs masten, herefter afsættes et mærke på wiren ud for overkanten af det sorte mærke ved bomfæstet.

2. Masten rejses og sættes i båden. Kontroller nu at din mast står lige i båden.
Dette gøres ved at måle fra det afsatte mærke på topvantet og til dækket hvor vantskruerne er befæstet - målet skal være ens i begge sider.

3.  Mastens hældning måles på følgende måde: Forstaget tages af ved dækket og føres ind langs masten  og strækkes så meget som muligt. Der sættes nu et mærke ud for overkanten af det sorte mærke ved bomfæstet. Forstaget sættes på plads, og  der måles nu 1,10 meter fra mærket på forstaget  til dækket ved forstagets røstjern (fig.1 A). Målet tages langs forstaget.

4.  Mastefodens placeres på følgende måde: Først måles fra stævnen af båden til forstags bolten 1,25m (fig.1 B).Herefter skubbes mastefoden agter over så afstanden fra forkant mast ved dækket og til forstaget er 2,00 meter, som er størst tilladte J-mål iflg. klassereglerne (fig.2 B). Herefter klodses masten op på bagkanten så maksimum J-mål ikke overskrides. Der skal samtidigt være de tilladte 20 mm luft på forkanten af masten.

Mastefoden justeres på følgende måde: I let vind (0 – 3 m/sek.) trækkes mastefoden 15 mm længere agterud for at forkrumme masten og få et løsere forstag; i let vind skal der sejles med et forstags-fald på 8 cm. Over 3 m/sek. Sættes mastefoden tilbage til udgangs punktet.

Der skal være så lidt plads på siden af masten som muligt i mastehullet (fig.1 C)

5.
 Top-vanternes spænding  kontrollere mastens krumning. Topvanterne skal stå på 12 målt med en
PT-2 rig spændings måler.

Når vinden frisker til mellemluft (4-7 m/sek.)strammes 1½ omgang på sidevanterne og yderligere 1½ omgang i frisk vind (7 - + m/sek.).

6. Side strutterne justeres så masten står lige,  kig op langs masteskinnen og kontroller. Hvis ikke justeres strut stagene til masten står lige.

For-strutten skal stå  så  faconen i den øverste del af storsejlet ligger ca. 47% tilbage fra forliget. Det er vigtigt at masten krummer jævnt fra dæk til top. Hvis for-strutten står for stramt krummer masten for meget i bunden og masten bliver for stiv i toppen, hvorimod hvis for-strutten står for løst krummer masten kun i toppen og masten forbliver stiv i bunden, den jævne krumning giver et jævnt twist i storsejlets agterlig.

7. Undervanterne justeres under sejlads således at masten står lige. Riggen står generelt meget løst for at kunne få masten så langt frem som mulige på læns. Undervanterne strammes i takt med at overvanterne strammes.

Storsejls trim

1. Storskødet
Storskødet er meget kritisk og små justeringer har stor betydning for højde og fart. Skøder man hårdt, lukker agterliget og giver større rorpres, men til gengæld mere højde. Dette trim kan anvendes i mellemluft på fladt vand, hvor man lige kan hænge båden ned. I let vind slækkes skødet således at den øverste ticklers flyver ret bagud. I hård vind skødes godt hjem i takt med at hækstaget hales, båden skal være let på roret uden at miste højde. Under sejlads i store bølger skal sejlet twiste mere, for at få så stort et styreområde til vinden som overhovet muligt; samtidigt giver det også bedre fart og hermed også højde. Som tommelfingerregel trimmes den øverste sejlpind parallelt med bommen i stort set alle vindstyrker.

2. Udhal på  bommen
Udhalet er også en vigtig trimfaktor. I let vind (0-3 m/s) skal sejlet være 3 cm fra sort mærke. I mellem vind (3-6 m/s) 1,5 cm fra sort mærke og over  7 m/s hales helt ud til mærket.

3. Cunningham
Undlad helt at bruge cunningham i let vind. I mellem vind hales kun så meget at rynkerne ved forliget slæder forsvinder. Når vinden er over 7 m/s hales der hårdt for at medvirke til at åbne kappen og holde faconen fremme i sejlet. 

4. Løjgangen
I let vind (0-4 m/s) skødes helt til luv. I mellem vind (4-7 m/s) sættes vognen på midten. I vindstyrker derover køres vognen mod læ, således at båden retter sig op og bliver let på roret.

5. Hækstaget
Hækstaget har to funktioner, dels at kontrollere dybden i storsejlet dels hvor meget forstaget falder mod læ. Et strammere hækstag betyder et fladere og mere åbent  storsejl, mindre forstags fald og hermed også fladere fok. Vi har mærket vores hækstag op for hver 3 cm på den underste wire, så vi hurtigt kan komme tilbage til et godt trim og have båden veltrimmet lige efter mærke rundingerne.

6. Bom nedhal
Bomnedhalet bruges på kryds til at holde bommen i niveau når storskødet bliver slækket i hårde pust.

Bomnedhalet bruges derudover på følgende måde:  hal bomnedhalet til den øverste sejlpind står parallelt med bommen, på halv vind og læns under alle vind forhold.

Fokke trim

North Sails fokke er skåret til skødning både på ruftag og på dækket. Vi må dog anbefale at skøde på ruftag for at få bedre twist i agterliget og hermed så stor og ensartet spalte  imellem storsejlet og fokken som muligt. Der er også bedre kontrol over fokken, jo kortere afstanden er fra skødbarm til blok; dette viser sig specielt i hård vind.

Med skødning på ruftag må det anbefales at have en vendeblok forrest på hænge brættet eller ud for skottet i cokpittet for at undgå at skødet kinker på spillet.

1. Skødepunkt
Skødevognens placering er kritisk for fokkens trim, men som udgangspunkt måles 2,68 meter fra pind boldt i forstaget til centrum skødeblok (hvis der skødes på ruftaget). Med skødning på ruftag er afstanden fra centerlinien til cetrum skødeskinne 48 cm (Fig 2 A). Fokken skal luffe jævnt langs forliget dvs. at ticklers skal stå ens både i top og bund.

2. Fokkeskødet
Skødespænding: Der skødes hjem så den midterste sejlpind er parallel med centerlinien i båden under de fleste forhold. I det lette vindområde (0-2 m/sek) må den dog gerne twiste noget mere.
Hvis der er meget sø skødes 2-3 huller frem på skødeviseren for at få mere dybde og trækkraft (husk midterste sejlpind skal stadig være parallel med centerlinien i båden. I hård vind skødes 1-2 huller tilbage, med aldrig så meget at underliget bliver stramt og begynder at blafre.

3. Faldspænding
Stræk aldrig faldet for hårdere end blot til at fjerne rynkerne vinkelret på forliget ved løjerterne, ellers kommer faconen for langt frem.  I let vind må der gerne være små folder ud fra løjerterne, dette giver det bedste profil og den største dybde.

God vind!

Contact the Knarr Experts:

Theis Palm

+45 3920 4090 Work


theis@od.northsails.com